Fuldkornspandekager med gedeost, brombær og tørret skinke
Amerikansk inspirerede pandekager kan sagtens laves af fuldkornsmel. Og toppet med en syrlig gedeost, lidt god skinke, brombær og måske lidt honning har du en perfekt servering til fx brunchbordet eller frokosten.
Jeg elsker pandekager. Ja, hvem gør ikke det? Og jeg har en særlig kærlighed til amerikanske pandekager, lavet med kærnemælk og dejligt tykke og luftige i konsistensen. Det kan dog være svært at lave den helt rigtige dej, men her i foråret publicerede den amerikanske medblogger Kaitlin Orr en fremragende opskrift på hendes og kæresten Anders Husas fælles blog. Den opskrift har jeg lavet nogle gange med stor succes, og jeg har med lige så stor succes modificeret opskriften, så den her blivet lavet med masser af fuldkornsmel.
Disse fuldkornspandekager kan du selvfølgelig sagtens servere med sirup, bacon og masser af smør, som amerikanerne ynder at gøre det. Men jeg har også med stort held sat den på bordet sammen med en syrlig gedeost, lidt brombær fra min have og en god tørret skinke, fx parmaskinke eller seranoskinke (som jeg desværre glemte at få på, da jeg tog billedet til opskriften). Læs resten
Scones med fuldkorn – lækre fuldkornsscones
Scones er en vidunderlig spise, fx med syltetøj, smør eller fløde pisket med creme fraiche. Og de bliver faktisk ikke dårlige af at blive lavet med fuldkornsmel som i disse fuldkornsscones. De er nemme at lave til en god kop kaffe eller te en dejlig eftermiddag.
Den anden dag sad jeg og så Spise med Price i fjernsynet, som lige nu rejser rundt i England og laver engelsk mad. Og har man sagt engelsk mad, er der ikke nogen vej uden om scones, de her herlige kemisk hævede boller, fyldt med smør, som klæder ethvert high-tea-bord med sin lækre smørsmag og særlige, lidt flagede krumme.
Det fik mig til at kaste mig over scones-bagning, men for at gøre det bare en anelse mere sundt (hvis man da kan tale om det i forhold til scones, der er propfyldt med smør), så lavede jeg dem med en stor del fuldkornsmel. Og resultatet blev virkelig godt. Det er en af fordelene ved at bollerne er hævet med bagepulver og natron: De hæver fint selv med et stort indhold af fuldkorn, hvilket kan være svært i en normal gærdej. Læs resten
De bedste fastelavnsboller med chokoladecreme og karamelglasur
Jeg plejer ikke at være super god til at lave fastelavnsboller – de plejer at blive tørre, og fyldet kommer aldrig til at fylde helt nok. Men den anden dag var det jo fastelavn, og så skulle der bages boller – og da jeg faldt over en opskrift med karamelglasur, blev jeg tændt og lavede min egen udgave af dem. Jeg modificerede dog en del, idet jeg i stedet for blot at putte kakao i cremen faktisk kom rigtig chokolade i (hvilket gør en kæmpe forskel) og brugte min egen improviserede opskrift på selve dejen med kærmemælk og kardemomme.
Og resultatet blev himmelsk. Masser af tungt chokoladefyld, der fik perfekt selskab af karamelsmagen oven på. Dem skal jeg lave år efter år, tror jeg. Læs resten
Seneste kommentarer