karamel

De bedste fastelavnsboller med chokoladecreme og karamelglasur

Fastelavnsboller med chokoladecreme og karamelglasur - Mikkel Bækgaards Madblog-5.jpg

Om det er verdens bedste fastelavnsboller, ved jeg ikke. Men suverænt gode er de i hvert fald, fyldt med en creme med rigtig chokolade og dækket af den mest syndige karamelglasur. De er ikke sunde, men de smager hulens godt.

Jeg plejer ikke at være super god til at lave fastelavnsboller – de plejer at blive tørre, og fyldet kommer aldrig til at fylde helt nok. Men den anden dag var det jo fastelavn, og så skulle der bages boller – og da jeg faldt over en opskrift med karamelglasur, blev jeg tændt og lavede min egen udgave af dem. Jeg modificerede dog en del, idet jeg i stedet for blot at putte kakao i cremen faktisk kom rigtig chokolade i (hvilket gør en kæmpe forskel) og brugte min egen improviserede opskrift på selve dejen med kærmemælk og kardemomme.

Og resultatet blev himmelsk. Masser af tungt chokoladefyld, der fik perfekt selskab af karamelsmagen oven på. Dem skal jeg lave år efter år, tror jeg. Læs resten

Chokoladelagkage med karamelglasur og brombær

Chokoladelagkage med karamelglasur - Mikkel Bækgaards Madblog-3.jpg

Denne lækre lagkage fyldt med en tung chokoladecreme er en perefekt ledsager til festlige lejligheder. Chokoladen får et syrligt modspil af brombær, og toppen af kagen er dækket med en lækker – og dejligt syndig – karamelglasur.

Min søn er lige blevet to år, og i den anledning havde vi besøg af hele familien. Og til en fødselsdag skal der jo lagkage til, så derfor lavede jeg en intens chokoladelagkage med en tung chokoladecreme, godt med let syrlige brombær og en fræk karamelglasur på toppen.

Lagkagen er en slags videreudvikling af nogle fastelavnsboller, jeg lavede i vinter. De var netop fyldt med chokoladecreme og toppet med selvsamme karamelglasur. Resultatet blev virkelig godt – især hvis du kan lide lagkager af den mere tunge og intense slags, som jeg kan. Men forvent ikke at kunne spise meget mere end ét stykke. Læs resten

Kategorier