Knækbrød af havregrød – mega nemt havregrødsknækbrød
Har du en rest havregrød fra morgenmaden? Så lav knækbrød af det. Det er vildt nemt.
Jeg har tit havregrød tilbage, når jeg har spist morgenmad med ungerne. Jeg er alt for nærig til at smide grøden ud, så jeg elsker at lave nye retter med den. Ofte laver jeg klatkager af grøden, men for nylig viste jeg også her på bloggen, hvordan du kan lave vafler med havregrødsresterne.
Og nu har jeg også prøvet noget super nemt: nemlig at lave knækbrød af havregrød. Det er virkeligt nemt. Det rører en rest havregrød op med forskellige kerner, smører det ud på et stykke bagepapir og bager det i ovnen. Hopla, så ultranemt, og så er der havregrødsknækbrød til madpakken, en formiddagssnack eller til ostebordet. Læs resten
Det ultranemme grydebrød – også med kerner og fuldkorn
Mange bager det trendy æltefri grydebrød, der er nemt at lave, og som smager fortrinligt. Og du kan sagtens bage det med fuldkorn og masser af kerner.
Stort set hver weekend bager jeg brød. Jeg bager næsten altid det såkaldte æltefri grydebrød, hvor konceptet er at bruge meget lidt gær, bare røre dejen sammen og så lade dejen hæve natten over. Så bliver dejen perfekt, og ved at bage brødet i en gryde opnår du en tilstand, der minder om en dampovn. Det får brødet til at hæve mere og giver en saftigere krumme.
Normalt bruger jeg ren ølandshvede eller almindeligt hvedemel til brødet, men det kan også sagtens bages i en grovere variant med fuldkornsmel og kerner. Det kræver bare en anelse mere arbejde, hvis der skal kerner i, for de skal trække i vand, inden de ryger i dejen, der ellers bliver for tør.
Men nemt er det, ligegyldig hvad. Læs resten
Seneste kommentarer