kikærter

Falafler med frisk majs – sødt og fristende

Falafler med majs - Mikkels Madblog

Giv den klassiske falafel et sødt og frisk twist med frisk majs. Det giver en helt anden friskhed til de ellers så klassiske falafler, og det smager virkelig godt.

Jeg elsker falafel, og det samme gør mine børn. Så der bliver serveret en stor del hjemmelavede falafler herhjemme, for det er et sikkert hit, hvad enten vi spiser dem som en slags frikadeller eller om de fx kommer i et pitabrød.

Men i sidste weekend lavede jeg et twist på falaflerne, som jeg ikke har prøvet før. Jeg skar majskornene af en majskolbe og tilsatte dem til falafelfarsen inden stegning. Og resultatet blev virkelig godt. De sprøde, friske og søde majs gav en dejlig smag til en falafel, der pludselig var markant mere saftig. Læs resten

Vegetarburger – fuld af smag

Fremragende vegetarburger - Mikkels Madblog

Drømmer du om en burger fuld af smag, men uden kød? Så prøv at lave denne vegetarburger. Der er fuld smæk på umami-smagen i bøffen, der er lavet med kikærter, svampe og valnødder, der alle giver masser af umami.

Jeg elsker burgere – alle slags, og især dem med masser af smag i bøffen og med ekstrem enkelthed. Men i disse klimatider, hvor jeg og min familie prøver at skære ned på kødforbruget, er det godt at forsøge at finde en god burgerbøf uden kød – i det mindste så kødet af og til kan få et mere grønt alternativt.

Jeg har lavet flere forsøg med vegetarburgere, og jeg synes efterhånden resultatet er virkelig godt. Det er masser af smag heri og den eftertragtede umami, som er det, som får mange til at drømme om en god burger eller en god bøf, er der rigelig af. Og selv min seksårige dreng, der er noget skeptisk overfor alt slags ny mad, finder burgeren god og spiser løs – faktisk er det ham, der i første omgang ofte bestiller burgere til aftensmad, da det om torsdagen på skift er børnene, der må bestemme menuen. Vi foreslår ham så af og til, om ikke vi skulle prøve at lave en burger uden kød, da vi netop prøver at spise mere grønt og mere vegetarisk – og det køber han nogen gange. Læs resten

Kylling i ovn med kikærter og cremet tomat

Kylling i ovn med kikærter og tomat

Nem og lækker måde at lave kylling i ovn. Kikærter, kylling og tomat bagt sammen i ovnen er en eviggyldig klassiker, som er nem at lave. Og har du en trykkoger kan du tilmed undgå at udbløde kikærterne først.

Elsker du ikke bare sådan noget mad, du samler i ét fad og så i ovnen – og efter en lille times tid er det hele bagt sammen til masser af velsmag? Sådan er det med denne ret – inspireret af det marokkanske køkken – hvor kikærter bliver blandet sammen med flåede tomater og godt med grøntsager og så med kyllingestykker ovenpå. Det er kylling i ovn på den lækreste og lette måde.

Det er herlig og nem hverdagsmad – især hvis du har en stor gryde, der også kan gå i ovnen, og du husker at sætte kikærterne i blød fra morgenstunden. Læs resten

Falafler med kikærter, persillerod og tre forskellige slags urter

Opskrift på falafler

Falafler er en de mange vidunderlige ting, der er kommet ud af det arabiske køkken. Kikærter blandet med alskens godhed i form af urter og krydderier og dybstegt i masser af brandvarm olie gør disse små vegetarfrikadeller til en virkelig skøn spise, synes jeg.

Men selvom man kan lave dem helt efter bogen med spidskommen, koriander og persille, kan man også med held variere smagsindtrykket lidt og tilsætte andre ting, der giver en mere alternativ smag – og det var, hvad jeg gjorde i går, hvor der endte frisk oregano, en revet persillerod, lidt hytteost og sågar cremefraiche i falaflerne. Og resultatet blev ret fint, selvom jeg nok også skulle have haft gang i noget lidt kraftigere smag i form af chili og lidt mere hvidløg.

Læs resten

Kategorier