persille

Krondyrgryde med sellerimos, svampe og palmekål

Krondyrgryde - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

Vinter og efterår er tid for vildt – og kondyret er noget af det bedste vildt, du kan få. I denne opskrift får et stykke klump fra krondyr en tre kvarts tid med mørkt øl, og sød musik opstår.

Jeg var for nylig på en pressetur langt ude i vestjylland. Det skulle handle om de stolte, flotte og lækre krondyr, som vi er så heldige at have i vores danske natur. Krondyret er nemlig det største landlevende pattedyr, vi har i Danmark, og det har det så godt i vores natur, at man bliver nødt til at skyde en del af dem hvert år – ellers bliver bestanden for stor til, hvad naturen kan håndtere.

Det meste af krondyrkødet, som bliver skudt på statens arealer, bliver solgt på vildtauktion til professionelle vildtforvaltere. Men én gang året sælger Naturstyrelsen også krondyrkød til almindelige borgere ude midt i skoven ved Vejers Strand vest for Varde. Og her var jeg så heldig at være ude, hvor jeg købte lidt krondyrkød med hjem til gode priser – blandt end såkaldt klump, som jeg for nylig lavede en lækker gryderet af, hvor kødet blev skåret i tern og simrede en trekvarters tid med mørkt øl og lidt grøntsager. Læs resten

Billig luksusmad: Pappardelle med kalvehjerter og svampe

Pappardelle med kalvehjete og svampe - Mikkel Bækgaards Madblog-2.jpg

At lave suveræn luksusmad behøver ikke koste en herregård. Det viser  denne pastaret med hjemmelavet pappardelle, lynstegt kalvehjete og masser af svampe. Her får du ekstrem velsmag, umami for alle pengene og en intens vinterret for næsten ingen penge.

For hverken svampe, (hjemmelavet) pasta eller kalvehjerter er ret dyre, selvom de smager viunderligt. Faktisk tror jeg, at denne ret i alt kostede mig under 100 kroner at lave til fire personer, inklusiv indkøb af ost og kød. Læs resten

Bolo do Caco – Lækkert pandebrød fra Madeira

Bolo do Caco - Hvidløgsbrød fra madeire - mikkel bækgaards madblog

Da jeg i sommer var på en dejlig ferie på Madeira, fik vi ofte disse særlige pandebrød, som er virkelig lækre og ret nemme at lave. På stort set alle restauranter på øen får man dem sammen med hvidløgssmør som en god indledning på et måltid.

I gamle dage var Madeira en fattig ø, hvor mel var dyrt, fordi det skulle importeres. Derfor tilsatte man mosede sødekartofler til sin brøddej, så der skulle bruges mindre mel. I dag laver man stadig disse traditionelle brød med sødekartofler, som sikrer en let sødlig smag og en helt særlig konsistens til brødet. Læs resten

Alsaceinspireret kanin med spätzle og sennep

Alsaceinspireret kanin med spätzle og sennep

Jeg elsker kaniner. Både sådan nogle levende nogen med søde ører og mimrende næser. Men jeg elsker dem dælme også flået og stegt og puttet i min mad, hvor de smager himmelsk – ja, nærmest som kylling med en mere vildtagtig smag og lidt mere struktur i kødet.

I dag havde jeg taget en sådan dejlig halv frossen mimrefætter op fra fryseren, efter jeg købte den for nylig i Irma. Jeg tænkte straks, at den skulle tilberedes med sennep – som er en klassisk smag til kaninkød – og da jeg samtidig ikke rigtigt havde kartofler eller lignende i huset besluttede jeg mig for at gå pastavejen. Eller rettere: Jeg kom i tanke om de skønne spätzle, som man spiser i Alsace, Tyskland og lignende steder, og som er en pastalignende ting, der er en tand mere tung og gerne serveres vendt i masser af smør. Og så var det, at denne dejlige ret opstod, hvor kaninen blev grydestegt sammen med løg, gulerødder, hvidvin og lidt hønsebouillon og tilsidst tilsæt et ordentlig skud dijonsennep samt squash og gourmetbønner – og så serveret på en hjemmelavet spätzle, der skulle vise sig ikke at være særlig svær at lave (selvom jeg garanteret ikke har lavet det helt rigtigt). Læs resten

Masterchef-casting: Når man skal blære sig med enkle ingredienser

IMG_7175.jpg

For et par uger siden var jeg til casting på tv-programmet Masterchef, der snart sender endnu en omgang – og denne gang med ukendte amatørkokke i hovedrollerne. Til castingen lød en af opgaverne:

Hvad vil du lave med følgende ingredienser hvis du virkeligt skulle imponere?

  • en hel kylling
  • citron
  • gulerod
  • knoldselleri
  • kartofler
  • rødbede
  • smør
  • timian
  • hvidløg
  • persille

Læs resten

Kalkunfrikadeller med bacon og saltcitroner serveret med parfumeret perlebyg

IMG_6318.JPG

90’erne er tilbage i nordiske klæder med et strejf af det eksotiske. Sådan kan dagens ret vist bedst beskrives. For det var intet mindre, end 90’ernes store trend, kalkunkød, der var på menuen i det lille hjem her til aften. Det blev til små saftige (ja det kan lade sig gøre) kalkunfrikadeller med baconsmag og et en let parfumeret aroma fra lidt finthakkede saltcitroner, som min søde hustru har lavet for nylig. Og hertil serverede jeg en pilaf-agtig ting af perlebyg, fintrevet blomkål og mere af de fintsnittede saltcitroner. Læs resten

Falafler med kikærter, persillerod og tre forskellige slags urter

Opskrift på falafler

Falafler er en de mange vidunderlige ting, der er kommet ud af det arabiske køkken. Kikærter blandet med alskens godhed i form af urter og krydderier og dybstegt i masser af brandvarm olie gør disse små vegetarfrikadeller til en virkelig skøn spise, synes jeg.

Men selvom man kan lave dem helt efter bogen med spidskommen, koriander og persille, kan man også med held variere smagsindtrykket lidt og tilsætte andre ting, der giver en mere alternativ smag – og det var, hvad jeg gjorde i går, hvor der endte frisk oregano, en revet persillerod, lidt hytteost og sågar cremefraiche i falaflerne. Og resultatet blev ret fint, selvom jeg nok også skulle have haft gang i noget lidt kraftigere smag i form af chili og lidt mere hvidløg.

Læs resten

Salat med tyndtskårede æbler, brombær og soja-citron-dressing

IMG_5099.JPG

Vi har fået en stor pose med friskplukkede æbler fra min svigermors have. Og det er der altså noget særligt over. Æbler direkte fra træet er langt sjovere end nogen, man har købt nede i supermarkedet. Det kan godt være, man ikke i virkeligheden kan smage forskel, men oplevelsen og historien er også noget værd. Og især er det noget værd, når æblerne er så friske, saftige og tilpas syrlige som de her discoveryæbler fra Kirstens villahave i Viby.

Den anden dag brugte jeg nogle af æblerne i en salat. Ideen var at lave en frisk salat, hvor det søde i æblerne går i spænd med en saltet og syrlig dressing lavet på soja og citron – og hvor sojaens umamismag spiller op til friskheden fra æblerne på en skæg måde.

Ud over æbler puttede jeg fintskårede rødlæg, fintskåret blomkål, nødder og nogle friskplukkede brombær, som Line samme dag havde fundet ude på Amager Fælled (læs også om brombærjagt på fælleden her). Og så puttede jeg et par håndfulde friske krydderurter – hvor især koriander gik godt sammen med æblerne og sojaen.

Denne salat er superlet at lave og fungerer godt som tilbehør til f.eks. svinekød eller kylling. Det kræver primært, at du skærer tingene meget tyndt ud – og gerne på et mandolinjern. Den kræver dog ikke nogen helt særlige ingredienser, og du kan variere den efter behov, og efter hvad du lige har i køkkenet.

Opskrift

3 discoveryæbler (eller andre friske, syrlige æbler)
2 rødlæg
1/4 blomkål
1 håndfuld frisk persille
1 håndfuld friske korianderblade
1 håndfuld nødder
1 håndfuld brombær eller andre friske bær som f.eks. hindbær eller blåbær
4-5 spk. sojasauce
Citronsaft
4-5 spk. rapsolie

1. Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i ultratynde skiver – evt. på et mandolinjern.

2. Skær rødløg i tynde ringe og blomkål i papirtynde skiver – også gerne på mandolinjern.

3. Hak persille og koriander fint.

4. Bland æbler, læg, blomkål og krydderurter med nødder og bær til en farvestrålende salat.

5. Pisk soja, olie og citronsaft og smag dressingen til, så den er perfekt ballanceret mellem syre og salt.

6. Hæld dressingen over salaten og server sammen med lyst kød eller groft brød.

N.B. Hæld dressingen over, så snart du har lavet salaten – så sørger citronsaften for, at æblerne ikke bliver brune.

IMG_5108.JPG

Kategorier