Rabarber

Rabarberkompot med skovmærke

Rabarberkompt med skovmærke

En klassisk rabarberkompot kan få et skønt aromatisk pift med lidt skovmærke. Det løfter rabarberkompotten gevaldigt at tilføje lidt af den skønne urt, der er nemt at finde vildtvoksende i vores skove, for rabarber og skovmærke klæder hinanden fantastisk.

Jeg elsker rabarber. Hvem gør ikke det? Og et af de bedste steder at bruge sin rabarber – hvis man fx har sine have bugnende af dem – er netop i en god kompot. Du ved sådan en kompot, der klæder både en skål yoghurt eller en kylling med det klassiske sommertilbehør,

Jeg elsker også skovmærke – den her lille grønne urt, der vokser vildt i vores skove og som har en skøn duft af vanilje, mandel og hø, og som klæder rabarber helt vildt godt. Skovmærke er ret nem at finde ude i skovene i april-juni og den dufter virkelig dejligt. Og så er den altså sjov at bruge – især i det søde køkken, hvor den kan bruges som et vildtvoksende alternativ til vanilje, som i disse år er blevet noget så frygtelig dyr at have med at gøre.

Og i denne rabarberkompot, synes jeg virkelig, at skovmærken gør en kæmpe forskel. Den urtede, aromatiske smag løfter rabarbernes syre og sødme og runder det hele af – på samme måde, som fx vanilje gør det, men på en mere urtet måde. Læs resten

Koldskål med kefir, skyr, råsyltede rabarber og crumble

Koldskål med kefir, råsyltede rabarber og crumble - Mikkel Bækgaards Madblog

Koldskål behøves ikke nødvendigvis blive lavet med kærnemælk. Du kan også bruge kefir – måske endda hjemmelavet – sammen med lidt skyr. Og prøv at servere med andet end kammerjunkere, fx med råsyltede rabarber og lidt crumble.

Jeg elsker koldskål her i varmen – især i en god cremet, hjemmelavet variant.

Normalt laver jeg min koldskål med æg, kærnemælk og tyknælk, som giver en meget cremet variant. Men i går lavede jeg den min egen hjemmelavede kefir og lidt skyr.

Og da jeg dagen forinden havde lavet noget crumble til en gang bagte rabarber med skovmærkeis, blev denne brugt som topping – sammen med lidt råsyltede rabarber, som giver et godt frisk og syrligt spil til det hele.

Har du ikke kefir kan du selvfølgelig bare lave koldskålen med kærnemælk i stedet. Læs resten

Skovmærkeis med bagte rabarber og crumble

Skovmærkeis med bagte rabarber og crumble

Rabarber og den velduftende skovurt skovmærke har perfekt sammen. I denne forårsdessert mødes disse i herlig forening – skovmærken i en parfumeret is og rabarberne som bløde og bagte. Og så får det hele et sprødt indspark fra lidt crumblekage.

Lige nu blomstrer skovmærken ude i min skov. Det er herligt, for det er en ægte forårsting, som gør mig så glad. Skovmærke er en lille urt, der vokser overalt i vores skove, og som har den her parfumerede duft og smag af urter, vanilje og mandler – en smag, der gør den perfekt som smagsgiver i fx desserter eller snaps . Det skyldes blandt andet et højt indhold af kumarin – det samme stof, som også er med til at give kanel sin smag.

Skovmærke er allerbedst lige før eller når, den blomstrer. Så lige nu er det bare om at komme ud og plukke – den er ganske gratis, der er masser af den, og den er ikke ret svær at finde, når du først har lært at genkende den.

Og når du så har plukket en masse skovmærke, kan du jo passende lave en is med den. Den søde, parfumerede is er nemlig en perfekt ledsager til en anden vidunderlighed her fra foråret, nemlig rabarber med deres friske syrlighed. Læs resten

Jordbær-rabarber-marmelade og et virkelig lækkert brød

Jordbær-rabarber-marmelade og et virkelig lækkert brød

Den anden dag fik jeg lavet to ting, der virkelig matchede hinanden godt: En jordbær-rabarber-marmelade og et lantidshævet brød, lavet uden æltning og bagt i en stor støbejernsgryde. Og er der noget skønnere end smagen af dansk sommer kogt ned i glas som marmalade? Ja, det skulle da lige være et hjemmebagt rustikt brød fuld af smag og med en saftig krumme – og det var lige præcis hvad jeg opnåede her. Læs resten

Rabarberis toppet med lakridssyltede rå rabarber

Rabarberis toppet med lakridssyltede rå rabarber

På det sidste har jeg eksperimenteret lidt med at lave rabarberis. Den syrlige smag fra rabarber er super skøn sammen med fedmen fra fløde og udgør en virkelig dejlig dessert. Desværre er det ret svært at ramme en god konsistens i en rabarberis. Måske skyldes det det høje vandindhold i rabarberne, der nemt får isen til at krystallisere – selv når jeg laver isen på min ismaskine og bagefter kommer isen i fryseren. Læs resten

Kategorier