Skindstegt kulmule serveret med brandade med røget ål
For nogle år siden fik jeg en svensk kogebog i fødselsdagsgave, forfattet af krimidronningen Camilla Läkberg og eller anden svensk kok. På trods af min skepsis over en krimiforfatters forsøg på at lave en kogebog, må jeg indrømme, at det faktisk er en ret fin bog, fuld af svensk sommerstemning og dejlige klassiske retter med et udpræget svensk twist.
En af opskrifterne i denne bog er ovnbagt torsk med en brandade til lavet på røget ål, i stedet for på klipfisk. Dette er et virkeligt godt tilbehør, som får en ellers ret almindelig kartoffelmos til at løfte sig helt vildt og blive et ganske suverænt tilbehør til fisk (og til de uindviede kan jeg fortælle, at brandade er røget eller tørret fisk blendet med kogte kartofler til en skøn mos med røgede toner – og med rødder i både det provencalske og det portugisiske køkken).
Den anden dag lavede jeg så min egen videreudvikling af dette tilbehør. Jeg havde en flaske Chablis Premier Cru, som jeg fik svinebilligt i Frankrig i foråret, og som jeg skulle sætte noget mad til (ja, nogen gange sætter man mad til vin og ikke omvendt). Derfor var jeg gået til fiskehandleren for at finde noget fisk til at matche denne tørre, let mineralske hvidvin, som samtidig har en en del fylde. Egentlig havde jeg planlagt at købe noget torsk, men fiskemanden fik mig overtalt til kulmule, som både er billigere – og i hans øjne – en mere velsmagende fisk. Og da der samtidig lå nogle skønne stykker nyrøget ål på disken, besluttede jeg mig hurtigt for at lave en fortolkning af Läkbergs vidunderlige brandade. Læs resten
Seneste kommentarer