Traditionel dansk mad er jo egentlig slet ikke så let at lave – rødspætte med persillesovs

Aftensmaden i dag var en rigtig dansk klassiker. Hel rødspætte vendt i rugmel og stegt i rigeligt olie og smør serveret med persillesovs, kartofler, kogte gulerødder, blomkål og ærter. Og den slags smager jo virkelig dejligt, når jeg en sjælden gang får det – med sovs, der kan skæres og det hele. Men desværre også en klassisk ret, som egentlig er ret svær at håndtere til UG, og hvor mange ting let kan gå galt – hvilket det da også til dels gjorde i dag for mig, selvom det nu bestemt blev spiseligt. Så selvom det var ok, var det aldrig fantastisk, og det var der flere grunde til, tror jeg.

Fisken skal stege, ikke koge

For det første er der selve fisken. Den skal vendes i godt med rugmel og steges i rigeligt fedtstof. Og ved høj varme i kort tid, tror jeg, så overfladen bliver brun og lækker. Og det var så første ting, der ikke rigtig lykkedes. Jeg kom til at smide to store fisk på en for lille pande ved for lav varme – og så sker der altså det, at fisken nærmere bliver kogt og ikke stegt. Øv, øv, for sådan et let sprød overflade er sgu da ikke sådan at kimse af. Og nu blev fisken i stedet sådan lidt slatten i det.

Sovsen for rigtige mænd

Og for det andet var der selve sovsen. Persillesovsen, der kan få selv de mest hårdhudede mandspersonerne til at jamre sentimentalt efter moar. Den der sovs, man serverer til flæsk, fisk og al den slags. Ja, den skulle vise sig også at være sværere end som så. For faktum var, at den blev klumpet og ikke rigtigt smagte af noget.

Egentlig er det jo ret simpelt. Man laver en opbagt hvid sovs, som tilsættes hakket persille til sidst. Hvordan kan det gå galt? Jo, det kan det let, for opbagning og sovselavning er virkelig en kunstart, der kræver håndværk og køkkenteknik. For hvor længe er det lige, melet skal bage sammen med smørret? Hvornår skal der tilsættes væske? Og hvordan undgår man klumper, når opbagningen skal røres ud? For ikke at tale om, hvordan man får persillen til afgive mest mulig smag? – hvilket den heller ikke gjorde i dag.

Sådan er der så mange spørgsmål. Og jeg har desværre ikke alle svarene. Jeg ved bare, at jeg  godt kan lide traditionel dansk mad ind imellem, men uha hvor er det en type mad, der er svært at mestre. Men måske skal jeg få øvet mig noget mere. Eller få købt en god traditionel kogebog, der gennemgår håndværket slavisk. For det danske køkken er skønt – bare ærgerligt, at det bliver ødelagt af amatører som mig og husmødre fra firserne, der erstattede de gode råvarer med erstatningsprodukter.

Jeg må vist hellere snart lave rødspætte med persillesovs igen.