Trøffel-tirsdag hos Brace: Lækre retter, men for lidt trøffelsmag

INVITERET / Selv desserten var med trøfler, da Restaurant Brace i København slog dørene op til deres første trøffel-tirsdag. Retterne og vinen var – som altid på Brace – fremragende, men trøffelsmagen var ofte fraværende. Desserten med trøfler løftede sig dog og viste, hvor skønt trøfler også kan være i det søde køkken.

Restaurant Brace i København er et skønt sted. Restauranten serverer gourmetmad til overkommelige priser og laver et fantatisk mix af nordiske og italienske råvarer og traditioner. Sådan oplevede jeg stedet, da jeg var der første gang i sommer, og sådan oplevede jeg det også, da jeg for nylig deltog i deres seneste koncept, Trøffel-tirsdag.

Her får de trøfler, som parret bag Brace selv importerer fra Italien i deres firma Tuber Truffle, nemlig lov til at spille hovedrollen i en fire retters menu, hvor selv deserten er trøflet godt til.

Ideen er, at Brace en gang i mellem om tirsdagen laver en særlig trøffelmenu med fire retter plus snacks inkl. vinmennu for 995 kroner. Den menu fik jeg fornøjelsen af at afprøve, da Brace inviterede Mikkels Madblog til trøffel-middag.

Læs også: I trøffelhimlen på Famo

Trøfler er svært – og dyrt

Jeg kan personligt godt lide trøfler, men synes det er en svær kunst at ramme en trøffelret helt rent. Enten bliver trøffelsmagen for voldsom og overdøver alt andet, eller også kan man ikke rigtigt smage de dyre svampe, og så giver et jo ikke megen mening at hælde  trøfler over en ret – for trøfler er jo som bekendt ikke en billig råvare.

Det var netop også udfordringen denne tirsdag på Brace, hvor trøflerne ganske enkelt ikke skinnede så meget, som man kunne håbe. Men heldigvis var retterne i sig selv fremragede, selv når trøflerne ikke helt smagte af så meget, som man kunne ønske sig.

Kartoffelrede med dild og vintertrøffel

Sammen med lækre grumsede italienske naturvinsbobler lagde vi ud med en lille snack. Det var en kartoffelrede, toppet med creme på karamelliseret ost, dild og masser af sort vintertrøffel. Duften var skøn og parfumeret på den helt rigitge trøffelmåde, men allerede her viste aftenens trøffeludfordring sig: Jeg fik ikke særlig meget trøffelsmag. Ægerligt.

Jeg kunne dog forstå på en bekendt, der var til stede ved et andet bord den aften, at smagen ovre ved ham sad lige i trøffelburet.

Æg, vilde urter og bianchetto-trøffel

Æg og trøfler er en klassisk kombination – især når man serverer hvide trøfler, der er milde og delikate i smagen og har det allerbedst i enkle sammensætninger. Således var det også konceptet da den hvide bianchetto-trøffel fra Umbrien var på menuen, hvor de blev serveret høvlet over et spejlæg sammen med lidt vilde urter.

Igen var trøffelsmagen en udfordring, og her blev serveringen altså til den kedelige side, når ægget ikke fik sit passende trøffelmodspil. Ægerligt igen, for nøj hvor er det lækkert, når det spiller.

Vidunderlig ravioli – og endelig lidt mere trøffelsmag

Efter de to på trøffelfronten lidt skuffende serveringer begyndte trøflerne nu endelig at spille en anelse musklerne. Og de næste tre retter var alle fremragende med en mere markant trøffelsmag end tidligere på aftenen.

En flok raviolier med ramsløg, ricotta og svampesauce var i mesterklassen, og her kom der en fin trøffelbund i smagen. Det er sådan en ret, jeg bare ikke kan få nok af. Nam, nam.

Bavette med skøn sauce og syltede trøfler

Hovedretten var også lige i skabet, omend trøflerne igen ikke smagte ret meget igennem. Et stykke perfekt stegt oksebavette fik selskab af syltede bianchetto-trøfler, lidt porre og den mest vidunderlige intense sauce på blandt andet gulerodsjuice.

Det var intet mindre end en smagsbombe, som de syltede trøfler desværre ikke løftede yderligere. Men retten var glimrende i sig selv, og den spiser jeg gerne igen – også uden trøfler.

Vidunderlig dessert med trøfler, is og balsamico

Aftenens skarpeste, frækkeste og bedst trøffelsmagende ret var – overraskende nok – desserten. Det er jo ellers ikke lige et mix, man ser for sig.

En trøffelis lå på en hasselnøddecrumble og hyggede sig med en tyk balsimico og en fræk karamel lavet på szechuan-pebre. Det var vidunderligt med fedmen, der matchede den parfumerede trøffel, lidt spicyness fra peberne og fin sur-sødme fra balsamicoen. Dejligt. Den vil jeg meget gerne spise igen.

Snart trøffel-tirsdag igen

Selvom trøffelsmagene ikke altid spillede helt, havde jeg en skøn aften på Brace. Retterne er generelt af høj klasse og deres vinmatches er lækre, læskende og virkelig gode – selvom glaspriserne godt kan være lidt høje, når man betaler 140 kroner for et (ellers fremragende) glas Chianti Classico, der bliver hældt noget nærigt op.

Der er snart trøffeltirsdag igen (21. maj), men hvis det for alvor skal løfte sig, så skal der mere styr på trøffelsmagen. Eller kan det lige så godt anbefales at besøge Brace en anden dag. Det er nemlig bestemt værd at besøge Brace, der laver fremragende mad med interessante kombinationer og sikkert vin- og madhåndværk.

Læs også: Min anmeldelse af mit forrige besøg på Brace

Mikkels Madblog var inviteret til trøffeltirsdag af Restaurant Brace uden beregning for menu og to glas vin. Et tredje glas vin betalte vi selv.

Restaurant Brace
Teglgårdstræde 8a
1452 København K

www.restaurantbrace.dk