Vellavet og ærlig brunch på Glascafeen i Ebeltoft

Bededagsferien tilbragte jeg i en yderst sommerlig udgave af Ebeltoft sammen med min svigerfamilie og en 90 års fødselsdag. Men udover fødselsdagsfesten på det i øvrigt dejlige Hotel Ebeltoft Strand spiste vi også en rigtig habil brunch på byens glasmuseum. Her serverede de en række vellavede og ærlige specialiteter, der aldrig foregav at være andet, end de var, og som bare smagte dejligt og var af god kvalitet.

For 148 kroner får man her et glas cava eller juice, en virkelig smuk yoghurt-servering, scrambled egg med bacon samt brød, pålæg og ost ad libitum. Det er godt nok en god pris for denne brunch, hvor alle råvarer er af god kvalitet og så vidt muligt både økologiske og lokale. Dertil kommer så udgifter til kaffe, men for under 200 kroner får du altså en brunch, der er meter bedre end de fleste andre bunches, du får smidt i nakken rundt omkring.

Beliggendeheden fejler bestemt ikke noget på Glascafeen i Glasmuseet. Stedet ligger helt ned til vandet, lige ved siden af Fregatten Jylland og med udsigt til byens gamle fregat-havn, hvor Troels Kløvedals Nordkaperen i øvrigt lå til kaj.

Her nyder min svigermor og niece den fine udsigt.

‘

Glascafeen byder ikke på brucnhbuffet, men til gengæld kommer der rigeligt med lækkerier ind på bordet, som man frit kan forsyne sig med – og som man bare kan få fyldt op, hvis man spørger,

Her er det en krydret spegepølse og en virklelig fremragende kogt røget skinke. Hvor ofte er det ellers lige, man får en kogt skinke, som virkelig smager godt?

Brunchbordet bød også på to slags ost: En fast Havgus fra Arla Unika samt en dansk skimmelost, som jeg simpelthen ikke fit fat i, hvad var for en. Dertil var der fine lækkerier i form af pickels, appelsinconfit, æblemarmelade, syltede løg og syltede abrikoser. Virkelig godt.

I forbindelse med ostene har jeg dog en enkelt klagepunkt: Jeg spurgte den søde pige, der betjente os, hvad den faste ost var. Det vidste hun ikke, men måtte ud i køkkenet og spørge. Her synes jeg altså, at man som spisested har en forpligtelse til at lære sit personale, hvad det er, man serverer – vi taler altså om to oste her, ikke om et helt arsenal, og det burde de fleste altså kunne huske, selvom de ikke er udlærte tjenere.

Vi fik også virkeligt gode scrambles eggs samt en velstegt bacon, som fik følgeskab af en hjemmelavet ketchup. Sådan. Tak for det.

Jeg fik ikke fat i, hvad det var for en cava, men den smagte hæderligt uden nogen sinde at sende mig i boblehimlen. Den var frisk og med frugtige og syrlige nuancer, men jeg ville gerne have haft en med lidt mere brødagtig cava.

Børnene fik tilbud om varm kakao i stedet for kaffe, hvilket de straks slog til. En fin ting var, at der kom en skål med pisket fløde ind på bordet. Selve kakaoen havde jeg dog en mistanke om blot var opvarmet Mathilde-kakao, for den smagte mest bare søgt og ikke ret meget af rigtig kakao.

Min datter nød også maden, hvor især den velstegte bacon og kakaoen var et hit.