Vin til julen – i virkeligheden

Hvordan passer julevin egentlig til julen? Og kan man drikke hvidvin til julemaden? Det kan du få svar på her, hvor min bror Rasmus har gjort sig lidt tanker om de vine, han havde på bordet sidste år til jul.

Gæsteindlæg af Rasmus Bækgaard

Før sidste jul skrev jeg her på siden en række overvejelser, om hvilken vin man skal drikke til julemaden (se overvejelserne om julevin her).

Men som bekendt er teori og virkelighed to forskellige ting. Og nu synes jeg det er sjovt at kigge tilbage på, hvordan det gik på dagen – især set i lyset af, at jeg besluttede mig til at eksperimentere lidt med drikkevarerne til julemaden, hvilken familien heldigvis var med på.

Et stort sammenrend af retter

Julemaden hos os består af et stort sammenrend af forskellige ting. Og sidste år fik vi således både andesteg, flæskesteg og stegt medister med det klassiske tilbehør med brune kartofler, kraftig sauce, ribssyltetøj og tyttebær.

Hvad angår rødkålen havde Anne – min kone –  lavet en hjemmelavet kogt rødkål, hvilket var nyt efter i årevis at have lavet en ovnbagt variant.

Med andre ord var der tale om klassisk julemad med alle de elementer, der gør julemaden berømt som vinens fjende nummer et.

To sikre kort fra Rhone

Jeg havde først fundet to sikre kort frem i form af dels en god Gigondas fra Chateau Raspail( årgang 2010 til 199 kr. hos Juuls Vinhandel) og Cercius Cotes Du Rhone 2012 (89 kr. i Døgnnetto), der sidste år var Løgismoses bud på en god julevin til Dansk Supermarked.

Chateau Raspail var en meget flot vin med en dejlig smag af røde bærfrugter, masser af urter og velintegrerede tanniner. En virkelig dejlig vin, der dog måske var en tand for elegant i denne sammenhæng. Det kan dog ikke siges om Cercius, der var en bombastisk Rhone vin af typen, jeg nok i andre sammenhænge ville synes var en tand for meget, men som her virkeligt kunne noget.

Riesling er også godt til julen

Både jeg om min kone Anne er meget begejstrede for de tyske Riesling vine, og jeg har flere steder læst at de halvsøde varianter skulle være en god ledsager til julevinen.

Det prøvede vi af med Burglayer Rothenberg Spätlese Feinherb 2011 fra Georg Forster fra Nahe. (Købt i Tyskland men andre af Forsters vine kan købes hos Cappa Vine).

En ganske kraftig Riesling med en dyb smag af moden honningmellon – denne var en forholdsvis tør feinherb men med den fornødne sødme og kraft uden at syren forsvandt. Der var enighed rundt om bordet om, at det fungerede, men det var også tydeligt at flere havde det svært ved at drikke hvidvin i en kontekst, hvor der normalt er rødvin på bordet.

Julen er traditionernes højtid og alene det gør nok, at hvidvinen vil få det svært. For mit vedkommende er det bestemt ikke sidste gang, at dette skal prøves.

Port eller kirsebærvin?

Til Ris A la Manden blev familien også udsat for et valg mellem det klassiske og noget mere moderne.

Dels havde jeg fundet en Portu Rocha vintage 1997 (købt hos Phillipson Wine), som blev dekanteret et par timer inden. Det var en glimrende portvin, der stadig fremstod ung og endnu var helt mørk i farven. Jeg havde forventet, at en portvin fra 1997 ville have skilt farven fra.

Selvom det var en god vin, så var det en portvin i den mere tørre ende, og jeg vil nok en anden gang foretrække en tawny-port i denne sammenhæng, der typisk har mere sødme. Forskellige varianter fra Burmester har tidligere fungeret bedre.

Som alternativ prøvede vi også kirsebærvin fra Frederiksdal i form af en sur lie (aftappet 2011).

Det blev denne, da jeg havde læst, at det var den mest dessertvinsagtige variant, og det var også rigtigt at den havde en del mere sødme en oven nævnte portvin men samtidig havde den også rigtigt meget syre. Der var meget delte meninger rundt om bordet, hvor flere fandt at den var alt for syrlig. Min personlige mening er, at det var interessant at prøve, og at det var kirsebærvinen, der passede bedst til maden.

Men der er heller ingen tvivl om, at det trækker mere i mig at drikke resten af portvinsflasken.